Betænker jeg, at alt, hvad der er til,
kun stakket i sin bedste Blomstring tøver,
at Verden kun er Skin og Skuespil,
hvor Stjærnerne en lønlig Virken øver;
Og ser jeg Mennesker som Planter trives
og møde Sol og Regn fra samme Himmel,
i Ungdomskraften juble, op ad drives
og atter visne bort fra Livets Vrimmel;
Saa gør hin Tanke, at hver Kraft skal slappes,
dig dobbelt herlig i din Ungdomsstyrke,
mens Ødelæggelsen med Tiden kappes
din Ungdoms Dag at skifte om til Mørke.
For din Skyld Kamp med Tiden ej jeg skyr;
mens han dig stækker, jeg din Væxt fornyr.