En Gang, da Elskovs-Guden ind var sovet
og havde lagt sin Fakkel ved sin Side,
en Nymfe-Flok, der Kyskhed havde lovet,
kom trippende; og i sin Haand, den hvide,
Den skønneste tog op hin Flammeglød,
hvis Hede tusend Hjærter havde prøvet;
og han, der mægtigt over Fængsler bød,
blev af en Jom fruhaand sit V aaben røvet.
Hun denne Fakkel i en Kilde slukte,
og Flammen heded flux hint køle Væld,
der blev et Sundhedsbad, som syge brugte
til Lægedom; og jeg, min elsktes Træl,
Kom did om Hjælp; dog Elskovs Ild, jeg føler,
kan hede Vand, men Vand ej Elskov køler.