Hvis muligvis din Sjæl med Vredens Ild
bebrejder dig, at jeg saa dristig kommer,
saa sig, at Will ej handler mod dit vil,
og vær ej nogen haard og grusom Dommer.
Will søger Lod i al din Elskovs Sum;
hans vil som en blandt manges Viljer tæller.
Det véd vi, at ved store, vide Rum
iblandt et Antal én som intet gælder:
Lad da i Tallet utalt mig gaa med,
naar blot jeg regnes med i Tallets Værd;
hold mig for intet kun, naar blot jeg véd,
at du, trods Intetheden, har mig kær.
Husk paa mit Navn, min Sjæls Beherskerinde:
lad Will om Vilje, Elskovs-Vilje, minde.