Ak! mindes Du vort skære Elskovs Gry,
hin første Gang, Du banked’ paa forvirret,
forklædt som Pulverheks end mere pirred’
Du friske, syttenaars blufærdig-bly.
Forgæves vilde Du mit Favntag fly.
Et Sæt — Du stod som Junglens Tiger tirret,
og som den Maanesyge vagt Du stirred’
i Rummet ud og dirred’ vellyst-sky.
Som Lysrefleks paa Brændglas spilled’ Blikket;
i Hysteri Du rev Pistolen ned —
og hulkende Du trykked’ løs — den klikked’.
»Jeg hader Dem, Forfører, Skurk, Forræder!«
Du stønned’, mens Du kradsed’, bed og sled —
Hvor klang de ømme, hine Elskovs-Eder!
W