Dine Træk er grove,
Din Hud er som rubbet Læ’r
— aldrig saa’ jeg en Jomfru
saa ædelig favr og skær.
Din Gang er sjokkende slatten
og dertil slaar Du Skank
— aldrig saa’ jeg en Jomfru
saa svævende fejr og rank.
Aabner Du Munden, springer
Skrubtudsen kvækkende ud
— aldrig jeg hørte en Jomfru
tale saa daarende prud.
Dorsk er dit Øje som Torskens,
glansløst og tørt som Sod
— aldrig jeg følte en Jomfrus Øje
saa isnende ildne mit Blod.