Jeg vilde, jeg var en Viking
med Dragedæk under Saal.
Vel veed jeg, hvor jeg landed
og banked paa med Staal.
Hvor skjønt, sin Viv at vinde
i Kamp, Mand imod Mand,
over Liget af sin Fjende
og gjennem Bures Brand!
Thi brænder Elskov Brystet,
og suger Savn mit Blod, —
saa nager Nag min Lever
og hidser Had mit Mod.
Og var saa gram mig Nornen,
jeg fandt dig kold og død,
end kunde jeg riste Blod-Ørn
i den Forhadtes Kjød. — —
Jeg vilde, jeg var en Viking!
hans vilde Tid mig giv!
Hans Villie, Mod og Grumhed
gav mig mit eget Liv.