Kan Du see den gamle Mutter,
Hun med Klædet om sin Kind,
Som ved Generalens Hjørne
Sælger Jordbær paa en Pind.
Ak, hvo skulde see paa hende,
Saadan som hun sidder der,
At hun, nogle Aar tilbage,
Kneiset har i Fløiel og Fjer
Ja, hvo skulde see paa hende,
At hun var en adlig Frue,
Der i hiint Palais paa Torvet
Har beboet den smukke Stue.
Hendes Mand var svag og daarlig,
Sygdom endte snart hans Dage,
Børnene, de riigt opdragne,
Ødte hvad han lod tilbage.
Længe sad den stakkels Enke,
Sukkede i trange Kaar,
Fattigdom og andre Plager
Grebe om sig Aar for Aar.
Snart var der kun Eet tilbage! —
Det er Enken, Du har seet.
Børnene — ih, see, der kjøre
De i deres Stadskareth.