Solen gaaer saa deiligt ned
Bag den brune Hede,
Storken flagrer langveis fra
Hjemad til sin Rede;
I den lille Lyngtops Skjul
Synger der en een som Fugl,
Synger nok saa deiligt
Hjemme bag det høie Krat
Staaer min Faders Hytte,
Han, som boer i Himmelriig,
Naadigt den beskytte!
Maatte den i Dag og Aar
Staae som den iaften staaer,
Huse min Fader og Moder!