Over Mark og Enge
Nattens Tæppe laae,
Slumrende mit Øie
Smukke Syner saae.
Jordens Smaae og Store
Vexlede og gik,
Alle vare lige
Store for mit Blik.
Søde Frugter stilled
Skabningens Begjær; —
Himlens Engle fulgte
Kjærligt med Enhver. —
Natten gik tilende
Trommen var forbi,
Synerne dog fulgte
Mig paa Vei og Sti.
Følge Himlens Engle
Virkeligt min Fod,
Maatte de da lære
Mig at vorde god!