Paa Grønsværet sad jeg
Og slumrede ind,
De viftende Blade,
De kjølte min Kind.
Da saae jeg i Drømme,
Vidunderligt nok,
De dejligste Engle,
En mageløs Flok.
De sang, saa det klang
Det dybeste Bryst,
De spilled paa Harpe,
Saa det var en Lyst.
De dandsed omkring mig
Og sagde: ”Kom med,
„Deroppe, der har vi
„Beredet Dig Sted.
„Deroppe der vorder
„Du Engel som vi,
„For hver Gang vi synge,
„Saa stemmer Du i.”
Jeg vaagned af Drømmen
Men nu er det Nat,
Og jeg er saa syg, ak,
Saa dødssyg, saa mat!