Sang en skiøn Majaftenfor Lina og Dorine.Ei mindste Aande Løvet rører,Hist Maanen klar gik op;Kun Nattergalens Slag man hørerFra tæt Kastanietop.O! alt os vidner, fiern og nær,At Vaaren skiønnest er.I Kiærets demantblanke FladeSyringen speiler sig,Og Jorden, strød med Blomsterblade,En farveklæd Eng er liig.Saa mangt et Blomsters Flor var kort,Et Vindstød tog det bort.Ak! mangen Pige tidlig falderSom disse Blomstre af,Og mangen Yngling Skiebnen kalderFra Vaaren i sin Grav:Ja, mangen siden sidste MajVi savne paa vor Vei.Thi lad os med hinanden nydeDen friske Blomsterduft,Snart Vaaren os Farvel skal byde,Snart aander Høstens Luft.Omsonst i Morgen vi maaskeeOm disse Roser see.Dog, Maanen høit paa Himlen blinker,Og snart skal Midnat slaae;Og Natviolens Duft os vinkerTil Hvile hen at gaae.Sov sødt til næste Morgengrye,Og vaagn til Fryd paa ny!Frankenau.