Gjennem fremmed Land jeg farer,
sønderpaa jeg styrer Færden,
bort fra Hjemmet, mod den store
rige ubekjendte Verden.
For mit Øje stedse vexler
Billeder i broget Række:
Skovbeklædte mørke Fjelde,
viltre, kaade Klippebække:
Gamle Byers snævre Gader
med Karnapper og Altaner,
Brønde, smykt med Stenfigurer,
støttede til Partisaner;
Middelalderlige Broer,
Borgruiners muldne Mure,
Porte, kronede af Taarne,
og med kunstig gjorte Uhre;
Gothisk-skumle Cathedraler,
hvor mit Skridt fra Hvælvet gjalder,
og hvor gjennem broget Rude
Lyset brudt og dæmpet falder;
Lave, hvalte Klostergange,
Arnested for stille Tanker,
i hvis Skumring Solguld drysser
gjennem røde vinløvsranker;
Schweizersøers dybe Grønne,
kranset af violblaa Tinder,
bag hvis Bræm mod Himmelblaaet
Alpekjæden snehvid skinner —
Men i al den rige Mylder
Intet, som mig fuldtud fængsler,
Intet, som mit Hjerte fylder
her stiller mine Længsler.
Ene vandrer jeg blandt Schwarzwalds
mørke, kæmpehøje Graner,
ene ser jeg Alpelandets
himmelstormende Titaner!
Schweiz, din stolte kolde Skjønhed
er og bli’er mit Hjerte fremmed;
hvad jeg hænger ved og elsker,
findes langt herfra i Hjemmet.
Ak, naar der min Tanke dvæler,
hvert et Rejseminde blegner;
kun et Kvindeaasyns Linier
sig paa Sjælens Himmel tegner.
Og jeg ser paa ny, mit Land, dit
friske dybtblaa Hav med Rammen
af de sommergrønne Skove,
hvor vi to har vandret sammen —
Kysten med de gamle Pile
ludende udover Stranden —
Skræntens brune Lyng og Stien,
hvor vi mødtes med hinanden.
Glimt af hvide Kirketaarne
mod de fjerne Aasers Blaanen —
Aftener, da Havet glitrer
under Sølverdrys af Maanen.
— Alt som Baggrund for den fagre
Skikkelse, hvorom jeg drømmer,
fra hvis søde Øjne Lys og
Lykke til mit Hjerte strømmer.
Ak, hvor kan ved Klippelandets
golde Barm jeg Næring sanke,
— jeg, som længes kun imod et
Hjerte, som mod mit vil banke.
Vel er Schweiz’s Døtre fagre,
end vel skjønnere de vælske —
ak, men hjemme kun jeg finder
den, jeg eje vil og elske.
— Gjerne, gjerne Alt jeg bytted
mod mit Hjemlands lave Tuer;
thi min Lykke — o min Elskte —
blomstrer ene der, hvor Du er!