Frem for Lyset med din Daad!
Tro mig, det har ingen Fare:
fulgte Du blot Hjertets Raad,
lader den sig vel forsvare.
Lad saa Tiden kalde slet,
hvad dens Sæd og Vedtægt bryder
— Livet ej den Daad forskyder
hvori Hjærtet fik sin Ret.
Hvad Du gjør, det gjør med Fynd,
læg hver Evne i, Du haver!
Halvhed, Halvhed er den Synd,
som paa Slægtens Livsrod gnaver.
I det Gode som det Onde
giv dig selv kun fuldt og helt —
Spaltet, vaklende og delt
vil dit Væsen gaa til Grunde.