Først glider Tonen frem i brede Lag,
mørktfarvede som Uvejrshimlens Dække.
— Saa glimter det med Et af Mulmets Sprække,
og Luften rystes af et Tordenbrag.
Ned plasker Regnen som et Bølgeslag,
der overfylder alle Fjeldets Bække.
Som Siv de slanke Fyrrestammer knække
for Hvirvelstormens tunge Nakkedrag.
Ubændig som en Samson blandt Filistre
Uvejret tømmer ud sit Raseri
igjennem alle Orgelets Registre.
Saa sagtner Larmen — Faren er forbi.
— Den fjerne Torden, Stormens Hyl de bistre
hensmelte i en dæmpet Melodi.