Over Revlen
(Alfr. Tennyson’s sidste Digt.)
(Alfr. Tennyson’s sidste Digt.)
Solnedgang, Aftenstjerneglans.
Et Raab. Jeg lystrer tavs.
Du hule Drøn fra Revlen — ti og stans.
nu, Baaden gaar til Havs!
Svulm, Vove, højt, og som i Drømme glid!
Bær uden Braadd og Gny
det, som fra Dybet hist engang drog hid;
did hjem paa ny!
Tusmørke. Klokkeklang i Kvæld.
Saa Natten, dyb og stor. —
Lad ingen Taare hilse til Farvel
min Gang om Bord!
Thi bærer end mig Strømmens tavse Hast
ud over Sted og Stund —
min Lods jeg Blik i Blik skal skue fast,
er Revlen klaret kun.