I vort Kølvands brede Stribe
syder, skummer det og bobler.
Se! Mod Overfladen hæver sig
en Sværm af store Gopler.
Blomsterklokker lig, de stige
fra et Dyb af glasklar Grønhed,
for at folde ud i Solen
Farver af exotisk Skønhed:
Lyseblaa og perlehvide,
æggegul med purpurdunkel,
— hver fra Dybets Tryllehave
som en kæmpestor Ranunkel.
Varsomt paa de klare Strømme
de i gyldent Sollys vugges,
aande dæmpet som i Drømme,
aabnes blidt og’ sagte lukkes.
— Løsnede fra Moderplanten
fjernt i Oceanets Kløfter
Eventyrets Underblomster
sig mod Lysets Sfære løfter.
Bade sig en Stund i Solen,
drive hid og did med Vandet —
til de skylles op og visne
sammenskrumpede paa Sandet.
— Thi det Dulgtes Skønhedsdrømme
Livets Aandepust ej taaler.
Fantasiens Sæbebobler
briste maa i Dagens Straaler.