Der højner sig med Kuppel, Taam og Tinder
i Østen bag den gyldne Morgensky
et Kunstens Zion, en Ideens By,
der som et Luftsyn kommer og forsvinder.
— O, skønne Stund ved nye Tiders Gry,
da Himmelen med Jorden sig forbinder,
da Mennesker som Guder og Gudinder
skred over Verden hen med evigt Ry.
En Old med Storheds Præg i Syn og Sæder.
Da møntes Sprogets funklende Metal,
og Aander, viede ved Kunstens Kald,
i Marmorpragt og Farveglød sig klæder.
Da blev Du, hvad endnu Du nævnes skal,
Firenze: Perlen blandt Italias Stæder!