Varmt brænder Solen paa S. Marco’s Plads,
men der er svalt bag Kolonnadens Buer
og Skatte for den undrende Beskuer
af Vaaben, Perlemor og slebet Glas.
Om Dogernes det mauriske Palads
der boltrer sig en Sværm af vilde Duer.
I Mosaik og Guld S. Marco luer,
og fra dens Indre toner Orglets Bas.
Langs Kajen, hvor et sorgløst Folk sig soler,
er Liv og Lystighed og Salg af Fragt,
af Roser, Purpurnellikker, Violer.
Højt over Havet blaaner Himlen smukt,
og paa Lagunen krydser der Gondoler,
Natfugle lig, med blød og lydløs Flugt.