En Lotus vugger paa Lagunens Vover,
en broget Underblomst, et Eventyr,
et Digt i Sten, i Marmor og Porfyr
med Sydens Sol og dybtblaa Himmel over.
Men først naar Dagen og dens Travlhed sover,
naar Maanens Sølvglans over Havet gryr,
sin svundne Pragt Venezia fornyr
og atter sig med Adria trolover.
Da lyse dens Paladser og dens Kupler,
dens Buegange, Taarne, slanke Søjler
vidt over Havet i forklaret Skin —
og mens Dit Hjerte skønhedsdrukkent jubler,
tavs rækker Natten Dig de gyldne Nøgler,
som lukker Dig i Mindets Verden ind.