Folkeviser

Aarle om Morgen, Lærken hun sang,

        — Under saa grøn en Lide. —

Hr. Karl han klæder sig for sin Seng.

Han drog i sin Skjorte skjøn

og Silketrøje med Guld i Søm.

Bukkeskinds Støvler drog han paa Ben,

forgyldene Spore spændte han omkring.

Forgyldene Spore spændte han omkring,

saa rider Hr. Karl alene til Ting.

Hr. Karl han ganger ad Tinget fram,

der rømmer for hannem saa mangen Mand

Dankonning heder paa Svende tre:

»I binder Hr. Karl! lader mig det se!«

Op da stode de Svende tre,

de bunde Hr. Karl, lode Kongen det se.

De førte Hr. Karl for oven By,

de lagde hannem paa en Stejle af ny.

Saa brat kom Bud for sorte Plog ind:

»Dankonning lader stejle Broder din.«

Hr. Plog han sprang over breden Bord,

den brune Mjød paa Gulvet stod.

Hr. Plog han sprang til Ganger rød,

han red alt faster’ end Fuglen fløg.

Saa fast han red og rendte,

sin favre Fole han sprængte.

Hr. Plog han ganger ad Tinget frem,

Dankonning stander hannem op igjen.

»Havde jeg været her før i Dag,

da havde det været bedre i Lag.

Dyre skulle de det bøde,

der stejled min Broder uden Brøde.«

Det da mælte Dankonning saa strag:

»Din Broder er fældet for Ulivssag.

Maatte hver raade med Vold og Sværd,

var Loven ikke en Bønne værd.«

»Min Broder var dannis og dydefuld,

vi kunde hannem løst med Sølv og Guld.«

»Dit Sølv og Guld passe vi intet paa,

Retten sin Gang jo have maa.

Du maat end tale saa længe derom,

du kanst end fange den samme Dom.«

Dankonning heder paa Svende tre:

»I binder Hr. Plog! lader mig det se!«

»Est du, Dankonning! Mand for dig,

da bast og bind du selver mig!«

Dankonning drog af sit Harnisk hvid,

Hr. Plog han ryster med gyldne Spyd.

Først vog han fire, saa vog han fem,

saa vog han Dankonning og alle dem.

Vog han otte, og vog han ni,

han vog Dankonning og alle di.

Han vog Dankonning og alle hans Mænd,

        — Under saa grøn en Lide. —

saa óg han selv sin Broder hjem.