Folkeviser

Hvor skulde Græsset paa Jorden kunne gro!

        — Herre Jesus han løser og husvaler. —

to Søskende loved hinanden deres Tro.

To Søskend avled Barn i Synden saa stor,

de satte det Barn alt levendes i Jord.

Det Barn det græd saa jammerlig,

den Røst den hørtes i Himmerig.

Vor-Herre han taler til Engelen sin:

»Du hent det Barn i Himmerig ind!«

»Nu er jeg kommen her i Himmerig,

Gud lad mig nu blive her evindelig!«

End græd det Barn saa jammerlig,

den Røst hørtes over alt Himmerig.

Vor-Herre »han taler til lille Barn saa:

»Hvad græder du end saa jammerlig for?

Hvi græder du end saa jammerlig?

nu est du jo kommen i Himmerig.«

»Jeg maa vel græde og jamre mig:

min Moder hun pines i Helvedes Ild.«

Vor-Herre han taler til Engelen sin:

»Du hent mig den Kvinde i Himmerig ind!«

»Nu ere vi begge i Himmerig,

Gud lad os her blive evindelig!«

End græd det Barn saa jammerlig,

den Røst hørtes over alt Himmerig.

Vor-Herre han taler til lille Barn saa:

»Hvad græder du end saa jammerlig for?

Hvi græder du end saa jammerlig?

nu er jo din Moder i Himmerig.«

»Jeg maa vel græde og jamre mig:

min Fader han pines i Helvedes Ild.«

Vor-Herre han taler til Engelen sin:

»Du hent mig den Mand i Himmerig ind!«

Det Barn det ler saa hjærtelig,

at Himmelens Engle fryde sig.

Vor-Herre han taler til lille Barn saa:

»Hvad ler du nu saa hjærtelig for?«

»Nu maa jeg vel le og fryde mig:

nu ere vi alle tre i Himmerig.

Nu ere vi alle tre i Himmerig,

Gud lad os blive her evindelig!«

Det Barn det græder ret aldrig mer,

        — Herre Jesus han løser og husvaler. —

nu ere de samlede alle tre.