Folkeviser

Den rige Mand drager Guldkorset paa Bryst,

han tænker saa lidet paa Jesum Krist.

Døden han gik til den rige Mands Gaard:

»Alt skalt du mig følge, før Solen opstaar.«

»O, Død! o, Død! du lad mig leve!

mit røde Guld vil jeg dig give.«

»Dit røde Guld passer jeg intet paa,

før Sol oprinder, du følge maa.«

Den rige Mand gjorde sit Skriftemaal,

drak Jesum til udi røde Guldskaal.

Aarle om Morgen, før Solen opstod,

død laa Kroppen, og Sjælen udfór.

Sjælen satte sig paa rige Mandens Mund,

da banded hun Kroppen i samme Stund.

Sjælen satte sig paa rige Mandens Bryst:

»Raade Gud Fader, hvor jeg finder Trøst!«

De førte den Sjæl gjennem mørken Skov,

som der var Gods, Guld og Penninge nog.

De satte den Sjæl paa Vægtskaal og vog:

»Nok har du syndet, jeg’faar dig vel dog.«

Djævelen raabte med højen Røst:

»Nok har du syndet, du finder ej Trøst.

Fattige har du røvet, og Enker har du skjændt;

skyd neder Sjælen! hun har det vel fortjent.«

Sjælen hun vendte sig mod Himmeriges Dør:

»Hjælp, Herre Jesus! som mange du hjalp før!«

Jomfru Maria hun gik for Domstolen frem:

»Kjære Herre Jesus! vær ikke for stræng!

Lad du den Sjæl fange af dit Blod!

saa hun kan leve uden Jammer og Uro.«

Der kom tre Blodsdraaber paa Vægtskaalen ned,

saa alle Helveds Aander de gruede derved.

Den Tid den Sjæl havde Regnskab gjort,

da slap hun dog inden for Himmeriges Port.