Jeg var mig saa lidet et Barn,
jeg gjemte det Fæ under Lide:
jeg fandt paa den spragled’ Orm,
i Græsset saa monne han skride,
Der hun bær Prisen for dem.
Jeg tog op den spragled’ Orm,
svøbte hannem udi Kaabe blaa,
saa bar jeg hannem til Lundegaard,
Hr. Helsing hans Datter at faa.
»Du hav Tak, favren liden Dreng!
du hav Tak for din Gave!
du haver en Bøn ved mig igjen,
inaar du vilt den have.«
Fostred hun hannem i Vinter
og fulde Vinter tre:
det vord en den ledeste Orm,
der nogen Mand havde set.
Hr. Helsing med hans væne Hustru
de bære daglig Harm:
de maa ikke med deres Datter tale
alt for den lede Orm.
Hr. Helsing han lader yppe et Hov,
det springer over Landet saa vide:
ihvilken Svend den Orm kan slaa,
den vil han sin Datter give.
Det svared han Sivard Ingvorsen,
han sprang over breden Bord:
»Jeg vil mig mod Ormen stride;
Hr. Helsing! I holder eders Ord!«
De fægted al den lange Dag,
til Solen gik til Kvælde:
det var Sivard Ingvorsen,
blev død alt paa de Fælde.
Der kom Bud i højen Loft,
at Sivard han var død:
saa saare da græd den stolte Jomfru
alt under Skarlagen rød.
Saa saare græd Fruer og stolte Jomfruer
alt under deres Skarlagen rød,
der de fulgte Sivard Ingvorsen
til Grinderslev Kloster død.
Det stod saa i Vinter
og vel i Vinter to:
det ingen turde i højen Loft
alt til den Jomfru gaa.
Hr. Helsing sender Bud til Kongens Gaard:
om nogen den Orm vilde slaa;
da vilde han hannem sin Datter give
og alt det Gods, han aa.
Det spurgte Peder Riboldsen,
og saa tog han opaa:
»Jeg vil mig mod Ormen give,
om jeg kan Jomfruen faa.«
Han førte sig i sin Skjorte,
den var af Silke smaa,
og over i sin Brynje,
den var af Jærnet graa.
Han drog paa sin Trøje,
den var med røde Guld trend,
og over i den Tyrehud,
hun var i Tjæren omvendt.
Han lod grave de otte Grave,
de runde alle fulde med Blod;
det var Peder Riboldsen,
han i den niende stod.
De fægtes al den lange Dag,
til Solen gik til Kvælde:
død da blev den lede Orm
alt paa de grønne Fælde.
Der var Glæde i Lundegaard,
stor Lyst at høre derpaa:
Hr. Helsing han gav sin Datter bort,
Peder Riboldsen hende tog.
Nu haver Peder Riboldsen
forvundet al sin Nød:
han haver vundet den skjønne Jomfru
og slaget den Orm til Død.
Der han bær Prisen for dem.