Moder lærte hun Sønnen sin:
— i Skove —
"du skyde ikke den liden Hind!
— som Guldet bær under Bove.
Du skyde Hjort og du skyde Raa,
— i Skove —
den liden Hind den lade du gaa!"
— som Guldet bær under Bove.
Hr. Peder ganger i Rosenlund,
der spiller en Hind alt for hans Hund.
Den liden Hind den spiller for hans Fod,
han glemte, at han den gange lod.
Han spændte Buen for sit Knæ,
saa skød han den Hind alt til et Træ.
Hr. Peder drog af sine Handsker smaa,
selver vilde han Hinden flaa.
Han flaaed i hendes Nakke,
han fant sin Søsters Lokker.
Han flaaed i hendes Bringe,
han fandt sin Søsters Guldringe.
Han flaaed i hendes Side,
fandt hendes Hænder Hvide.
Hr. Peder kaste sin Kniv mod Jord:
"Nu har jeg sandet min Moders Ord!"
Der falder Rim alt ud med Aa,
sæl er den Svend, god Lykke kan faa.
Tranen flyver saa højt i Sky,
— i Skove —
sæl er den Svend, Ulykke kan fly.
— som Guldet bær under Bove —