Foersoms Nota til Læseren med Foraaret
Enhver, som kiender Thomson, maa vide, at en Oversættelse af ham, endog i ubunden Stiil, vil have sine Vanskeligheder; hvormeget mere da en metrisk? — At det har været mig umuligt, paa dansk Grund ganske at omplante den hele, rige Blomstervrimmel, der findes i Digtet, har jeg tilstaaet, i det Øieblik jeg siger, at jeg har fulgt Originalen Linie om Linie, hvilket jeg forudsætter er den metriske Oversætters Pligt. — Er denne Forudsætning rigtig, og føier jeg hertil Thomsons pragtfulde Verbositet, og hans Sprogs store Riigdom paa Eenstavelses-Ord fremfor mit, da er jeg maaskee anbefalet til den sagkyndige Læsers overbærende Bedømmelse. —
Maa Foraaret behage en og anden af dem, som ei læse Originalen, og ei have opvakt ugunstig Fordom med den liflige Sangers Musa, ifald jeg nogentiid skulde levere flere af hans malende Læredigte, da er min Hensigt med dette ringe Arbeid opnaaet.
Med Vinteren
Den ikke ugunstige Modtagelse, Oversættelsen af Thomson’s Vaar i Aaret 1807 fandt hos mine Landsmand, har givet Forlæggeren Mod til at udgive, og mig Opmuntring til at oversætte Digterens Vinter: den af hans Aarstider Britterne stedse have sat høiest, ligesom hans Aarstider høiest iblandt hans Arbeider. Jeg har ladet Hymnen til Aarstiderne1 følge med, (skiøndt den forhen af mig oversat har været trykt i Maanesskriftet Iris), da jeg i de Udgaver af Thomson, jeg kiender stedse har funden den aftrykt efter Vinteren, og jeg, saafremt dette Arbeide maatte beæres med Publikums Bifald2, agter ved Tiid og Leilighed at fordanske de to mellemstaaende Digte: Sommeren og Høsten, og saaledes levere et Heelt i mine Landsmænds Hænder.
October 1811.