De sagde, han kan ei mere,
nu er det ude med ham.
Han sank, hvor der er uveisomt,
og faaer nu at bære sin Skam.
Det maa han, og maa saa bære
de Spotteres Skam med sin,
han segned, den Fjeldets Ceder,
for Fjeldet sank i Ruin.
Ruinen er vor, vi andre
ei tør lægge Skuidren til;
sank Herren, en trofast Tjener
ei andet end synke vil.
Kan være, at det at synke
er Skridt paa den trange Sti,
at Stedet, han sank, end lyser,
er Veiens Trylleri.
Kan være, at Portens Snevring
gjør den end mere tryg,
saa fyldes den hele Hvælving
af Korsdragerens Ryg.
Kan være, at da han segned,
for han mod mangæ var een,
den Tærskel, hvorpaa han blødte,
var Himlens Grændsesten.
At da til Glæde for Avind
han under sit Kors sank om,
han mer end Michaels Glavind
brød Helveds Borgebom.