Tal varlig om, hvad ingen tør
med Øien see og med sin Tanke
udforske mer af end det Slør,
der mildt er lagt om Dødens Planke.
Tak Gud, at du skal ikke see
hver Spillebrod i Slangens Strube;
man siger, den ei mer kan lee,
som ned har seet i Helveds Grube.
Tak Gud for, at du ikke svor
paa alt det Væv, de Kloge spunde
for i et agtbart Sørgeflor
at svøbe Fællesbrødens Vunde.
Tak Gud, du ikke skal forstaae
at tælle alle Blodets Draaber.
Bed ham, at du kun vide maa,
hvorpaa de alle høit nok raaber.
Og bed ham, at hvad end du skal
af Korsets Dybder faae at skue,
maa øge dine Sorgers Tal
og end mer øge Hjærtets Lue.
Og ud af Hjærtets Lue faae
lidt Varme og for dine Hænder,
at ei for koldt de føles maae
af Fjender, heller ei af enner.