Troen er ene den Titan,
der flytter og stabler med Bjerge —
O ja, vi veed det. Med fuld Ret kan
du paa Frelsen af Troen sværge.
Hænderne føier jeg alt til Bøn:
Øg, Herre, min Tro! Kun føier
jeg lønlig til: Du Menneskens Søn,
tag mildt paa Ploven, der pløier.
Skal Sten der ryddes og flyttes Fjeld,
Herre, tag Kjæmpernes Rygge.
Stiv eller bryd dem, selv du vel
bedst veed, hvad det er at bygge.
lag ogsaa min, men i Dagenes Vee
du over en Ryg dig forbarme.
Lad mig dit bævende Hjærte see
staae midt mellem Korsets Arme.