Altid Jammer og Klage
ved Nat og de lyseste Dage —
Hvorfor klynker du saa?
— Grunden er let at forstaae.
Og lader sig ikke forandre:
en Postdag førend I andre
fik jeg mit Sorgernes Bud,
sendt som et rammende Skud.
Blodet, i Saaret I skue,
er Saft af den modnede Drue.
Nu maa det rinde sin Tid,
stilles det saa, da vid,
Blodet er kvægende Draaber,
Tiden en Engel, som raaber:
Modet er tændt i din Hu!
Eder det fattes endnu.