Satan, gamle Slange,
Usling, evig ung,
dømte skumle Fange,
Drøm, uhyre tung,
voldende Gud Fader al hans Sorg,
rystende for Sønnen i din Borg,
stolt som Bødlen paa en Thrones Hynder,
udlært som den ældste Mestersynder,
er du værd at hade, ene du,
du og al din Gru.
Gridsk som Ildens Tunger,
feig som Ildens Røg,
hul som Blæstens Lunger,
fræk som Vanvids Spøg,
vild af Vellyst som den geile Buk,
grusom drikkende de Pintes Suk,
væmmelig som Dragens Bug i Skarnet,
sørgelig som Lastens Præg paa Barnet,
huser i din Ligsærk ene du
hele Helveds Gru.
Glad som Druknes Syner,
sød som Kundskabs Frugt,
dyssende som Dyner,
som en Søvnurts Lugt,
bølgende som Hevnens dulgte Lyst,
gjøglende som Ørkensøers Kyst,
daarende som Lystens hede Læber,
som den Rædsel, der ved Lasten klæber,
stjæler du mig Hadet af min Hu,
lokker mig med Gru.
Slæng din sledske Maske,
viis dit eget Grin,
gjem din Troldmandstaske,
gyldne Gløders Skrin!
Vær dig selv, saa flad og tom og dum,
grim og flabet, fraadende og grum,
som du maa for Lysets Døre maabe,
Løgnens Pjalt og Jaskeriets Taabe,
og jeg hader dig af al min Hu,
dig og al din Gru.