Det var i Kana engang, at Vinen
slap op ved en Bryllupsfest,
da sad der mellem de drukne Gjæster
en underlig Mand, mon en Præst?
O nei, der var i hans fattige Rige
endnu ei Præster og Mænd,
som med theologisk Kunsts Mirakler
holdt Folks Forventning hen.
Han gjorde Undret, han signed Vandet,
det blev til funklende Vin.
Al Verden har jo hørt det og troer det
og stirrer i Spanden sin.
Hvor kan det være, at ingen øiner
den ægte Drues Glød,
og henter Vand kun op af Spanden?
Er Christendom da død?