Fred — let nok sagt — og et Fredskys — Falskhed!
Ene i Graven er Fred!
O ja, hos dig er der visselig ingen,
men bag en Kirkegaards Led?
Saadan hen i Naturens Skjød at synke
og drømme saa slet ingen Drøm,
og forvandles — Kraft og Stof kan ei tabes,
der syes en evindelig Søm.
Forvandles til vore primæreste Fædre,
først Slim, saa Celler, saa Væv,
til Mavedyr og de vevreste Leddyr,
flinke til Mad og til Stræv.
Og de, som faae fat i de største Portioner
af al Forraadnelsens Svamp,
de sparker og myrer og æder de andre
alt udi Tilværelsens Kamp.
Ja, Ondskab lever, og Løgn er Livet,
ene i Graven er Fred,
der lyver de ikke, de æder ærligt,
der er lunt bag Kirkegaards Led.