Med Belter af Smaragd omgiærd de norske Fielde,
Og skiul de Danskes Dal med tætte Slør af Guld;
Udbred vor Stat, og viis, at al vor sande Vælde
Var kun bedækket med en Fodbred af vort Muld!
Kron hver en Dansk med Held, som uforsærdet følger
Vor sølvblaae Vei til Roes igiennem Storm og Skier!
Byd Havet skaanne ham, og tving dets vilde Bølger,
At de tilvexte os Fred og Velsignelser!
Fyld Kunstneren med Vid, Arbeideren med Styrke,
Formeer dem, viis enhver en roelig Næringsvei!
Plant Hegn af Kiemper om det Eden, som vi dyrke!
Fyld dem med Mod! og mag, at det behøves ei;
Men hver, hvis Daad, hvis Røst det Godes milde Giver
Bestemte til sin Tolk, mod ham vær dobbelt mild!
Fyld Dommerne med Lys, og Mod og retviis Iver,
Og Leierne med Aand, og Skialdene med Ild!
Straal for enhver især, som veed, hvad han begiærte,
Giv ham at naae sit Maal, og troe sig lykkelig!
Men Alles Bryst opflam, at hvert et indfødt Hierte
Maa føle Danmarks Vel, før det erindrer sig!
O lær os agte det vor Lyst, vort Held, vor Ære,
Med ægte Dannedyd at pryde Danskes Hiem,
At Andre see vor Glands, og at vi selv maa lære
At elske Fremmede, og ei at savne dem!