Hedningernes Frelse
Et Passions Oratorium
Et Passions Oratorium
Syngende Personer
Michael, Gabriel: To Engle som bevogte Christi Grav
Porcia, Pilati Hustrue
Cornelius, en Romersk Høveds-Mand
En Romersk Soldat
Chor af Hedninger
Michael
O Nat! — Nu seer jeg Dig! — nu seer jeg Intet!
Jeg seer ham ey! — Jeg føler kun den Høye! —
Men hellig Skræk omspænder mig — jeg bæver!
Hvad skiuler Du før aldrig seete Mørke,
Du sorte Skygge, mørk for Lysets Engel? —
Hvad har Du Tomhed, som Cherubens Øye
Maae ikke see? — Hvi skiuler Du den Gode? —
Saa var den første Nat, useet af Skabte! —
Et Intet fuldt af den, som ikke er og bliver! —
Saa var Du Tomhed, fuld af Skræk og Almagt,
Da Ordet taug endnu — Da Aanden hvilte!
Arioso
Naar skal hans Aand igjen udbrede
Sin Almagt over Vandene? —
Skal Ordet tie, til hans Vrede
Fortærer den Uskyldige? —
Gabriel
Tung er Din Skygge, Nat! — og skarp, og giftig —
Min Kraft forlader mig — min Stemme quæles —
Og Haanden zittrer i de slappe Strenge —
O Salige! fra Døden kjøbte Sjæle! —
Nu slumrer Eders Støv — I skjertse trygge
Med muntre Billeder — med Glædens Skygge! —
O, at I saae, hvad Eders Frelse koster!
O Støv, den Haand, hvori Din Jord er Intet,
Hvori Din Soele-Kreds med Nød opdages,
Hvori af Dig utalte Himle hvile;
Den Haand, o Støv, den drog sig selv tilbage
At frelse Dig — Men alle Himle bæve —
See! — zittrer ikke Soelenes Befæstning?
Hans Stærke skjelve! — Vogner frelste Sjæle,
At see hvor dyrt Al-Godhed kjøber Eder! —
O vogner, vogner og tilbeder! —
O hører mig! — Men tung er Nattens Skygge —
Min Kraft forlader mig — min Stemme qvæles —
Arioso
See Throner bæve! — Magter svimle! —
See Nat omspænder Glædens Himle! —
O Herre Herre! — Gud vor Gud! —
Skal al Din Skabning slettes ud? —
Michael
Naar skal hans Aand igjen udbrede
Sin Almagt over Vandene? —
Gabriel
Skal Ordet tie, til hans Vrede
Fortærer den Uskyldige? —
Michael
See! — Throner bæve! —
Gabriel
Magter svimle! —
Begge
See! — Nat omspænder Glædens Himle! —
Michael
O Herre, Herre! —
Gabriel
Gud, vor Gud! —
Begge
Skal al Din Skabning slettes ud? —
En Romersk Soldat
Ney Erebus, Din Nat er ey saa skræksom! —
Her svæve meer end Underjordske Guder! —
O Jordens Afskye! — blinde — grumme Folk! —
Det var en Gud — en mægtig Gud, du dræbte —
Maaskee Mercur — maaskee Latones Søn! —
Ak! — var det Dag! — o Zeus! — Gud, Hævnere! —
Og hvo Du er, uskyldig dræbte Fromme!
O bland ey os Uskyldige,
Med dette Folk i Dine Straffe-Domme! —
Men Lyd af Suk! — Og hvem er den som rasler
I Buskene? — Hvem er den Dødelige
Som vover sig saa nær til Dødens Skygger? —
Porcia
Aria
Brøl Olymp, med al Din Torden! —
Plutons Afgrund aabne sig! —
Straffens Ild fortære Jorden! —
Tænarus opsluge mig! —
Ak mit alt for fulde Hjerte
Har ey Rum til Guders Skræk! —
Jeg er følesløs af Smerte,
Og min Angst gjør mig kjek! —
Jeg seer endnu! — Cornelius, jeg seer ham,
Den Skiønneste, den — O hvor mild! — hvor venlig! —
Hvor fuld af Høyhed, ak! — Hvor fuld af Guddom! —
Hvor! — ak, Du saae ham — var det ey en Guddom,
Den Skiønneste, den Frommeste, den Beste —
Hebræeren, som — ak! —
Cornelius
O Zeus! Jeg saae ham —
Kan Guder døe, saa var han vist en Gud! —
Uskyldig var han — O, hvor god! — hvor kjerlig
Mod sine Fiender selv! — Hvor kjek! — Hvor herlig
I Dødens Kamp! — Og jeg — O Guders Fader! —
Jeg, som tilbeder dig — Jeg, som Du hader —
Jeg var et Redskab — jeg har bragt ham ud!
Porcia
Men han tilgav Dig dog?
Cornelius
O Gud! — Han bad! —
Tilgiv Dem det — saa raabte Han — min Fader! —
Mærk Porcia! — Han kaldte Zeus sin Fader —
Tilgiv! — De vide ikke, hvad De giøre! —
Og —-
Porcia
Hvilken Mand! — O Romere, Du græder? —
Cornelius
Aria
I Skygger af Parthernes Piile,
Saae Ørnen mig fegte og smile —
Dog græd jeg ved Borgeres Liig —
Men Guder! — Den Taare, som flyder! —
Hvad er den? — Hvor quæler — Hvor fryder —
Hvor smerter — Hvor lindrer den mig!
Porcia
O Taarer, hvor Banghed og Længsel
Fremstrømmer og quæles i Trængsel! —
O Fromme korsfæstede siig:
Hvi græd jeg saa himlisk for Dig? —
Cornelius
I Skygger af Parthernes Piile,
Saae Ørnen mig fegte og smile —
Dog græd jeg ved Borgeres Liig —
Porcia
Men Guder! — Den Taare som flyder,
Hvad er den? —
Cornelius
Hvor quæler —
Porcia
Hvor fryder —
Cornelius
Hvor lindrer —
Porcia
Hvor smerter den mig! —
Begge
O Taarer, hvor Banghed og Længsel
Fremstrømmer og quæles i Trængsel! —
O Fromme korsfæstede siig:
Hvi græd vi saa himlisk for Dig? —
Cornelius
O Følelse! — saa skrækkeligt et Mørke
Var ikke før — men i min Sjæl oprinder
Et saligt Lys — og Skræk og Nat forsvinder —
Og — men jeg bæver dog — o Lys! — o Mørke! —
Siig ædle Porcia, hvad føler Du? —
Porcia
Jeg zittrer
Af Kjærlighed — Af Skræk — Af hellig Andagt —
Cornelius
O dydigste, o kjække Romerinde,
Som dristig snegst Dig fra Pilati Side,
Og kjæk betroede Dig til Dødens Skygger! —
Du bødst mig følge Dig — Dit Vink var helligt —
Det var velkomment — Det var Glædens Bud —
Men — ak! Tilgiv det Spørgsmaal, som jeg vover! —
Har mægtig Drift, hvad eller har en Gud
Talt høyt til Porcia? — At finde Dig
I slig en Nat ved de Omskaarnes Grav —
Er det, som Visdom selv bør undres over —
Porcia
Ja Høveds-Mand — en Gud — den som Du saae
Korsfæsted — Den som døde — Han har talt! —
Cornelius
Man taler om en Drøm —
Porcia
O meer end Drøm! —
Jeg saae ham den guddommelige Mand! —
O Zeus! — hvor høy — hvor salig var hans Mine! —
Cornelius
Arioso
Zeus! — stor og stræng i Dine Domme,
Men evig i Din Miskundhed! —
Hvor naadig vil Du forekomme,
Den Synd, som Du fortørnes ved? —
Du sukker Frommeste? —
Porcia
Ak at min Sjæl forsvandt
I Suk! — At mit forhadte Liv forflød
I Graad! — Jeg har ey frelst ham — Han er død! —
Pilatus! — dog han havde sagt mig det —
O jeg Uværdige! — mit første Syn
Fordrev min Søvn! — men Gud! — jeg Stolte tvivlte! —
„See! —” sagde jeg — „hvad vil Pilatus dømme
Om jeg vil undervise ham med Drømme? —”
Saa slog jeg Tanken bort — saa sov jeg hen —
Og strax kom Drøm og Syn og Røst igien. —
„Ak! —” sagde han — og bleg var alt hans Mine —
„Jeg lider alt — uskyldig — Spot og Pine —
O Porcia! — Jeg døer for Dig og Dine! —
Du kanst ey frelse mig; thi Pontius
Har alt opladt sin Mund, og Dødens Ord
Er paa hans Læber” — Gud! — hvor græd jeg da! —
Cornelius
Hvem hører det, og smelter ey i Taarer? —
Porcia
„Men” — blev han himlisk ved — „o Porcia,
Min Død kan frelse dig — O glem den ey! —
O raab til Guders Gud, at han oplader
Dit Syn, at see hans Naades Dyb — og Du” —
Saa raabte han og saae til Himmelen,
Og himlisk, meer end himlisk blev han nu —
„Retfærdige! — jeg døer! — Ak er Din Vrede
Stilt ved min Død — saa lad Din Aand veylede
Og denne Siæl til mig — til Naadens Pagt —
Og til min Salighed! — Hør mig! — min Fader!” —
Jeg græd — men Gud! — han smiilte og forsvandt —
O Smerte! — Banghed! — Længsel som jeg fandt! —
Aria
O Smerte! — flyder Taarer! — flyder! —
Hør Himmel, hør mit høye Skrig! —
Kun at den Dag, som snart frembryder,
Kun at ey den maae høre dig!
Min Angst kan lindres ved at græde
Men Døden kun kan ende den —
O bring mig snart, o Død, min Glæde —
Min himliske — min dræbte Ven! —
Cornelius
O Porcia, jeg troer at see
Et større Mørke bag ved Skyggerne —
Er det hans Grav? — o kom da, kom at knæle! —
Porcia
O kom! — thi hører Du? — det rørte sig —
Hør! — skralder det ey hist, som Skjold mod Skjold? —
Og hør et Suk! — og hør den tunge Gang! —
O kom! — thi det er en af Vægterne —
Cornelius
Soldat!
En Romersk Soldat
Hvem er den dristige
Som vover sig saa nær til Dødens Skygger? —
Cornelius
Cornelius —
Porcia
og Porcia —
En Romersk Soldat
O flyer! —
En mægtig Gud er skiult i denne Grav,
Og over Graven svæve vrede Guder! —
Porcia
Nej skielve vil vi, knæle og tilbede. —
Cornelius
Ved Bøn undflyes kun Guders Vrede. —
Michael og Gabriel
Duetto
Begge
O Herre, Herre! — Gud vor Gud! —
Skal al Din Skabning slettes ud? —
En Romersk Soldat
O Zeus! — o frels os! — Hør, hans Torden taler! —
Michael
Almægtige Du døde,
Og Liv og Soel forsvandt! —
Cornelius
O Skræk! —
Gabriel
Jeg seer hans Morgen-Røde —
Triumpf! — Triumpf! — Han vandt! —
Porcia
O Haab!
Michael og Gabriel
Vi see hans Morgen-Røde —
Triumpf! — Triumpf! — Han vandt! —
Cornelius, Porcia og en Romersk Soldat
O Hellig! — Hellig! — Hellig! —
Michael og Gabriel
Er den Herre Zebaoth —
Cornelius
Skræk, som opliver! — og o Lyst, som dræber! —
O Salige, o før ufølte Vellyst! —
For mægtig er Du — alt for stor til Støvet! —
O Skræk! — thi Guder svarte paa vor Bøn —
Her er Din Helligdom, o Guders Gud! —
O det er Dig! — Den fromme dræbtes Fader! —
O hør og os! — O frels os fra det Onde! —
Michael og Gabriel
Thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! —
Cornelius, Porcia og en Romersk Soldat
I Guder! —
Porcia
Aanden zittrer i de fulde Læber!
Cornelius
Hvor mørkt! —
Porcia
Hvor helligt! — dræbte Gud, som lever! —
Gabriel
Gaaer, Venner, gaaer! — og Dag og Nat tilbeder
Den store Guders Gud, som frelser Eder! —
Som selv i Dag forsoner sig med Støvet! —
Gaaer! — ofrer ham et reent og ydmygt Hierte! —
Thi han foragter Røg af Hecatomber! —
Men venter roelige — med stille Andagt,
Til Herren sender sine Hellige! —
Dem troer — Gaaer Venner! — Gaaer Velsignede! —
Forløste! — knæler, knæler og tilbeder
Det store Svælg af Herrens Saligheder! —
Chor af Hedninger
Du, som Støv tør neppe nævne! —
Evig! — ubegribelig! —
Guders Gud! — O giv os Ævne! —
Lær os at tilbede dig! —
Men o Svælg af Saligheder,
Som Forsoneren udbreder
Over Mennesket! —
O Du evig evig Høye! —
Styrk vort Bryst, og styrk vort Øye,
Til at føle det! —