O du, hvis Vink fremkaldte Myriader,
Af Intets tause Nat til dig! —
Du Cherubimers Ven! — du Støvets Fader! —
O lad dit Smiil besiæle mig! —
O byd mit Liv — mit usle Liv, at være
Et Spor af dig, du Godheds Gud! —
Min svage Røst fortolke høyt din Ære!
Og al min Idræt dine Bud! —