Hvor bløde er dog ikke Barnets Hænder,
naar tillidsfuldt de strækker os i Møde,
og dog — naar Moder sig mod Drengen vender,
er hendes tifold mere bløde.
Hvor Barnets Øjne dog er klare, rene,
jeg saa’ saa tit med Fryd i lille Broders,
de sige ikke andet, end de mene,
— men — de er ikke varme som hans Moders.
Den Kærlighed, som lyser mig i Møde,
og som jeg klart i dine Øjne kender
og gennem dine Hænder, smaa og søde,
ej inderligt som min og Moders brænder.