Ansøgning
(Efter Matthison.)
(Efter Matthison.)
1831
1831
Een Gang jeg ønskte, før i Exameners
Skyggeland frydløs Manden begraver sig,
Den Plet at gjensee, hvor min Barndoms
Himmelske Drømme mig huldt omsvæved!
Hybnen derhjemme, som Stærereden gav
Kjølende Skygge, suser mig skjønnere,
Hr. Oncle! selv end Laud præ cæteris,
Fremsnovlet net af Pedellelæber.
Høien, hvorpaa som Barn jeg mig tumled med
Brødre og Søstre, sorgløs og fuld af Fred,
Mig meer henrykker, end Pincetter,
Saxe, Scalpeller og Bistourier.
Derfor jeg ønskte, før i Exameners
Skyggeland frydløs Manden begraver sig,
Den Plet at signe, hvor min Barndoms
Himmelske Drømme mig huldt omsvæved!
Thi lad mig reise! — reise, naar Sommerens
Fritid de Spredte samler i Hjemmets Fred!
Ei længe! — kun en venlig Hilsen!
Atter da griber jeg Bog og Knive.
Da lad Examens sortklædte Genius
Vinke til Prøvens Alvor! jeg iler fro
Til Callisens og Dødes Viisdom —
Ja, selv til F—s Practik og Haandgreb!