Et Par Ord
til
til
Ikke-Eveldrupensere
Ikke-Eveldrupensere
(Indledning til Vaudevillen: Logikkens Magt.)
(Indledning til Vaudevillen: Logikkens Magt.)
1830.
1830.
For dem, som til Eveldrups ei han regner —
Id est: for dem, der ei Præst eller Degn er,
Eller Præstekone, eller Degnekone,
Eller Liv har maattet af disse laane,
Eller endelig heller ei er Arrigo,
Vil Autor, alt i den Forudsætning
(Skjøndt feil er rimeligviis hans Gjætning)
At de vil læse „Logikkens Magt,“
Fortælle kortelig, hvad der har bragt
Ham til at skrive bemeldte Stykke;
At bort kan svinde den mørke Skygge,
Som hviler over dets Charakterer,
Hentydninger, Spidsvorter og Manerer.
Aar 27 paa Juleaften,
Da Autor end var i Ruskekraften,
Og sad herinde i Kjøbenhavn,
Og følte inderligt Hjemmets Savn,
Et Digt han did, i dets eget Navn,
Lød Hilsen bringe fra Kjøbenhavn
Og fra de lange Companer tvende,
(Ham selv — Sieur Lenz — og hans Bro’er) behænde.
Men for det afgik til Jyders Land,
Han udenpaa tegned en gammel Mand,
Krum, kroget, hivende stærkt mod Graven,
Og støttende tungt sig paa Vandringsstaven —
Hvem han fra Munden udskrev (jeg troer
Ei Lenz fik den Idee, men hans Broer —
Vist dog ei husker jeg, hvo har havt ”en;)
De venligt hilsende Ord: God Aften.
Fra nu heed Digtet i Jyders Land
Bestandigt ikkun den gamle Mand.
En Søn man siden ham der tillagde,
Som engang Fødselsdags —Hilsener bragde.
Lenz næste Julen faldt paa, dem begge
En Hilsen, som sidst, i Munden at lægge;
Men, til Forandring, han lod dem spille,
Som Masker udi en Vaudeville.
(Den Vaudeville var meget skjøn,
Og heed: „den gamle Mand og hans Søn.“)
Til den han foied’ et Efterspil
(Dets Indhold lægge man Mærke til!)
Hvori Arrigo og Niels Poet han
(Som dem, der Stykket selv havde seet an)
Lær dets Fremstilling saa rive ned,
At gamle Manden bli’er skydevred,
Og vil Arrigo til Døden banke;
Men denne sætter mod physisk Magt
Sin Kløgt, og snart faaer den Gamle bragt
Til Troen: at han kun er en Tanke,
Et Hjernefoster af Christian Lenz,
Som ei har virkelig Existents —
En Tro, han ogsaa par compagnie
Faaer Sønnen til at entrere i —
(Paa hvilken Maade han Sligt udfører,
At demonstrere, ei herhid hører;
Kun beder jeg ydmygst, man troe dog vil,
At Alt gik meget sandsynligt til.)
Slig Tro, kan lettelig man forstaae,
Betæ’er Krabaterne Lyst til at staae;
Fortabte jamre de stakkels Tvende,
Og Efterspillet har dermed Ende;
Men paa dets Grundvold har Autor lagt
Sin Plan til Stykket: „Logikkens Magt.“
Hvis een og anden nu muligt meente,
Sligt Emne ikke den Tid fortjente,
Som Autor paa samme forødet har;
Da tjener Følgende dem til Svar:
Det skulde tjene ham kun til Prøve,
De svage Kræfter i Løn at øve.
Men hvis hans Læser i dette Tant
Dog eet og andet roesværdigt fandt;
Hvis Stilen — eller hvad Andet: — tyktes,
Blot nogenlunde for Autor lykk’des,
Han — naar han atter gjør Musen Hof —
Maaskee da vælger et bedre Stof.