Ove Christian Drejer (1806–36)

Drejer, Ove Christian, 1806–36, Digter, er ældste Søn af Niels D., Præst i Simested (med Bolig i Eveldrup), og fødtes 8. Maj 1806 i Eveldrup Præstegaard, i Nærheden af Hobro; han havde 8 Søskende, blandt hvilke de ovfr. og ndfr. nævnte Carl Pet. Fred. og Salomon D. Den dygtige og lærde Fader var hans første Lærer og vakte hans Interesse for Digtekunsten; blandt dens Udøvere lærte han især at elske Baggesen, hvilket ogsaa spores i hans egne Digte. I sit 16. Aar blev han sat i Randers lærde Skole, hvorfra han 4 Aar efter sendtes til Universitetet. Han studerede Medicin og fik Bolig paa Regensen. I 1834 tog han medicinsk Embedsexamen, hvorpaa han efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet nedsatte sig som praktiserende Læge i Hørsholm; men da han ikke ret kunde bane sig Vej der, flyttede han 1 1/2 Aar efter, 1836, til Løgstør, hvor den Sygdomsspire, han længe havde haft i sig, brød ud i en Feber, der dræbte ham 19. Dec. 1836.

Efter hans Død udgave hans Venner N. Levinsen, J. Ostermann og hans Brødre Sal. og Mathias D. som Manuskript for Venner 2 Hæfter Digte af ham (1837 og 1840). Disse illustrere de to Hovedtræk, der betegne hans Liv: den dybeste Kjærlighed til Hjemmet i Eveldrup og en varm Begejstring for Studenterlivet, navnlig paa Regensen, der i Kjøbenhavn hjalp ham noget ud over Savnet af hint. Som Regensdigter var han bekjendt under Falsknavnet «Dr. Wejëero». Da han til sidst blev fjærnet fra begge sine kjæreste Tilflugtssteder, var det, som Hjemve dræbte ham. – Han var stor og kraftig af Legemsbygning, rød og fyldig af Ansigt, gik med lange, sindige Skridt og var skjødesløs i sin Dragt. Han var en yderst sanddru, barnlig, stolt, frisindet, men noget uvirksom Natur, der aldrig fandt sig til rette i Livets praktiske Forhold og næsten aldrig følte sig ret forstaaet. Der var i ham noget af en Poul Møller i det smaa.