Og naar jeg engang skal puttes i Jord
— jeg haaber det varer ret længe —
saa ligger jeg dér med mit Renommé
og uden en Styvers Penge.
Og saa vil der rundt om min Baare staa
— foruden Familje og Venner —
i hundredvis af fattige Folk,
hvem ingen »personligt« kender.
Hvad har jeg da gjort, at de møder dér
saa mandstærk i Kirkegaardshaven
og lader en halv Dags Løn gaa i Løb —
for at følge en Digter til Graven?
Positivt har jeg kun lidet gjort,
jeg har jo kun brugt min Stemme
og sunget saadan — at de »pæne« Folk
har valgt at holde sig hjemme.
Men skal der rejses en Sten mig engang
derude i Kirkegaardshaven,
saa blir det ej den, jeg kastede paa
det fattige Følge om Graven.
Thi kunde jeg selv ikke skaffe Brød
for alle de hungrende Munde:
min Sang har dog smæltet til Tider kanhænds
en Sten, som skaffe det kunde!