Hej, Graver, Graver kom herop,
lad Skovl og Hakke ligge;
slaa Snapsen i din stærke Krop,
vi vil paa Døden drikke!
Du lærer mig dit drøje Mod,
jeg synger Dig min Vise;
om den er daarlig eller god:
dit Livsmod vil den prise.
De mejes af — de hugges ned —
de ligger dér i Rader;
Du graver i dit Ansigts Sved
de lange, lige Gader.
Du synger til dit triste Værk
og tjener derved Føden;
Du er — ja næstendels saa stærk,
som selve Kæmpen, Døden!