Ja, se ham kun, i Kreds med løftet Bæger
og Latter tegnet omkring Mund.
Udskrivningspas han fik af sine Læger,
og fra den Stund
paany han søger Alt hvad Hjærtet kvæger.
Men mellem Skæmt og Skerts i Kredsens Rund
og vingelette Ord igennem Stuen,
han bygger ikke over Druen
et virakrøget Tempeltag;
et Bæger Vin er vel hans Sag
men ingen Glemsels-Libationer.
Han drikker — og han hører fjerne Toner:
de Stempelslag,
hvorunder Verdensmekanismen sig bevæger.
Fordi man strander med en Pæreskude,
man skal ej raabe op: Til Hjælp, Gevalt!
som om den hele Verden sammen faldt,
som om en Orlogsflaade blev derude
med Mand og Mus, Kompas og Flag og Klude.
Hvis man kan svømme, nu! saa svømmer man
med kække Tag, med mandigt Mod iland;
hvis ikke — ja, saa bliver man derude,
et Bytte for de stærke, tavse Strømme.
Men lad os trøste os; thi nutildags
de Allerfleste har jo lært at svømme.