Mine Torne dem gemmer jeg hos mig selv,
men paa Roser min Sang skal træde:
dem strør jeg ud under Himlens Hvælv,
at bringe blomstrende Glæde. —
Og mærker Du stundom et lidet Sting,
naar af Rosernes Kalk Du har drukket:
drik Duften, og lad blot som ingenting —
det er mig, som Tornen har stukket.