Dèr ligger den vide Verden
med Ære og Rang og Magt,
med alt, hvad der har saa Mange
i svære Fristelser bragt;
jeg ser paa de lokkende Sager —
og Øjnene til mig jeg tager:
jeg er kun en Visemager,
som gaar efter Sange paa Jagt.
Og har jeg et Stof mig fanget,
jeg slaar ved mit Glas mig ned,
besynger det alt — kun nødigt
Moral og Sædelighed;
og dersom min Mening man vrager,
min Hat med et Buk jeg tager:
jeg er kun en Visemager,
som gør ved Glasset Besked.
Vel véd jeg, at Somme mener
den Smag er ikke helt fin
at synge om Vin og Piger —
men Smagen, ... ja hver har sin;
jeg finder at Pigen er fager
og saa længe Vinen mig smager,
saa er jeg en Visemager
som synger om Piger og Vin