Canalvandet skvulper og spiller
I Venezia ud og ind
Og fløjter Kanzoner med Triller
I Takt til den legende Vind.
Men bag ved Murano sig strækker,
Under en Klagelyd dump,
Lig Feberpatienter i Rækker,
De »døde Laguners« Sump.
Her ror ingen Barke, her sejler
Mistænksom Felukken forbi;
Venezias Taarne spejler
Paa Hovedet sig deri.
Venezias Taarne og Tinder
Og Broer og røde Sejl
Og døde, forvitrede Minder
I den »døde Lagunes« Spejl.