Det regner og sner med Granater,
Det er næppe, man syner og sanser;
Der ligger de danske Soldater
Paa Maverne bag deres Skanser.
De kan ikke sende et: Tak for sidst!
Saa tager de dem en gemytlig Whist.
Saa raabes der: Dæk! Og Granaten slaar ned,
Og saa tæller man, hvem der i Græsset bed.
Det er en simpel Historie.
Tabet er: Lemmer og Livet,
Gevinsten: Vand paa Sikorie
Med Rhum, Og saa bliver der givet.
Trumf paa Damen! De spiller og ler,
Mens Udkig’et over Traversen ser:
Dæk, Kammerater! — Hvem fik sit Fedt?
Det var min Makker! Det er Nummer Et.
Det regner og sner med Granater,
Det er næppe, man syner og sanser;
Der ligge de danske Soldater
Paa Maverne bag deres Skanser:
Det var jo Skade, at han faldt væk!
Jeg spiller med »Blind«, jeg har fire Træk ...!
Dæk, Kammerater! — Se saa, for Fanden;
Der gik min Makker! Det er den Anden.
Det er en simpel Historie.
Tabet er: Lemmer og Livet,
Gevinsten: Vand paa Sikorie
Med Rhum. Og saa bliver der givet:
Det var jo Skade. Naa ja, Farvel;
Vi spiller en »Tomands« alligevel ...!
Dæk, Kammerater! — Tæl op; lad se:
Det var min Modpart! — Det er Numer Tre.
Han sidder, den sidste i Laget,
Og samler Kortene sammen;
Gevinsten har han vel taget,
Men han mumler fortrædelig: Jamen ...!
Saa lægger han sig en Kabale op,
Og tager imellem en Slurk, af sin Kop.
Dæk, Kammerater! — Hvad er paafærde?
Der ligger den sidste! Den Fjerde.