Livet kan være forbandet nok,
Værre det bli’er ved at klage;
Fremad min Bro’er! over Sten og Stok,
Og see Dig aldrig tilbage.
Syng kuns en Sang med en rask Melodi,
Du fik jo Lunger og Stemme;
Verden derude har Plads for Ti,
Det maa aldrig en Haandværkssvend glemme.
Randslen paa Ryggen, og Hatten paa Snurr;
Puds Dine Øines Briller!
Selv om Du løber i Livet surr,
Slaa Dine modigste Triller.
Pigerne elsker et muntert Gesicht:
Pokker skal derfor græde;
Sang er en Haandværkssvends første Pligt
Ihvor han nu end er tilstede.
Værterne ere som Verden er:
Helst de bespiser de Glade;
Sæt Dig da aldrig i Krogen tvær,
Lang til de fyldte Fade.
Har Du ei Mønten, ja da er det skidt,
Dog, Du skal bare fortære:
Værten gi’er altid den Glade Kredit,
Og glad skal en Haandværkssvend være.
Slaa Dig igjennem det bedste Du kan,
Du fik jo Næver paa Skaftet;
Modet har altid hjulpet sin Mand
Saalænge som han har haft’et.
Øxen iveiret og Høvlen parat!
Viis, Du kan klare Butikken;
Arbeidet, det er en tro Kammerat,
La’er en Haandværkssvend aldrig i Stikken.