Ved Klosterkilden
Til Emmy
Til Emmy
Hvor Orlogsheltens Enke har paa Munke-Grunden bygget,
hvor »Frøkner«, om ej Nonner smaa, for Livet biir betrygget,
hvor Hytters Tag bag Klosterhegn af Elme biir beskygget,
dér har en Eneboer-Plet Naturen selv sig hygget:
og dér, ja dér har mangen Gang,
hvor Kilden følger dybt sin Trang
og bryder sig sin Vej med Sang,
vi To vor Fremtids Borg i Tanken bygget.
Snart tyk som Arm, snart tynd som Siv, i Grottens Murstensskaaler
ustandselig fra skjulte Lag den lyse Strøm fremstraaler,
ej nogen Dæmning, Vold og. Tvang den Tungerappe taaler,
men Skæppen, ja selv Tønder fuld, de Klosterfolk den maaler;
hvad gemt i Nu- og Fortid laa,
den synes gættende forstaa:
den gi’r hver Sladder Mundkurv paa,
mens selv den drikker med sit Ekko Skaaler.
Dér sad med Dig jeg tyst og glad de mange Formid dage,
mens Kildens Saga flød og lød med Ekkos Sang tilbage;
til Orde kom ej Du, ej jeg — din Haand jeg maatte tage,
og jeg betragted Dig og saa’ dit Ansigts lyse Sage:
den Skrift, jeg læste dér,
den gød en Rislen i min Sjæl, og rød
om Kind og Pande jeg udbrød:
Velsignet Du — velsignet alle Dage!
Thi blev i Fristelser jeg ført, og bukked svagt jeg under,
da saa’ Du, hvor min Anger bed de dybe, dybe Vunder,
og af hvert Saar Du saa7 der brød, i svære Fødselsstunder,
et Taarens Væld, et Hymnens Væld, som dybt i Smærten bunder;
da lagde Du din Haand i min,
o denne Haand saa fast som fin,
og sagde: »Jeg er altid Din;
jeg tror paa Dig!« — Og Troen er et Under.
Imedens løb de glade Smaa og samled Træets Frugter,
hvor Muldets Jord-Parfume som af Edens Blomster lugter;
en Slange var der, men det var kun Kildebækkens Bugter,
der skyder krummet, blank og trind igennem Skræntens Slugter;
og vore Smaafolks Latterrøst
den gav en Genklang i vort Bryst:
saa sad vi dér i stille Lyst
og tog af Barnehaanden Edens Frugter.
Roskilde i Høsten 1883.