Dér sidder hun! Jeg ser et Kredsløb svinde,
som i en magisk Hvirvel rev mig hen:
det er en Anden — og det er dog hende!
O Gretchen, skal vi mødes her igen?
De lange Vintre, med den korte Sommer,
saa meget spildt, i Virken som i Drøm —
og i den første Foraarskvæld jeg kommer
og føler atter Hjærtets vakte Strøm!
Staar Stjærnen da paany i Himmelranden?
er det et Fyr, som tændes i min Nat,
hvor jeg har flakket, ensom og forladt? —
Ak, hvorfor spørge? Svaret er kun, at
der blev saa mangt et Tegn paa Himlen sat:
var det ej Hende, blir det vel en Anden!