Han synger
III
III
Slyng mig Floras Blomsterkæder
om et hedt og stormfuldt Bryst;
intet mig som Blomster glæder,
Duften selv er dejligst Lyst;
o men presse dem til Munden:
dér er Glæden dybest funden;
spørg den mindste Fugl i Lunden
som fik Sangerkald og Røst!
»Stæng os Paradiset, Guder,
gem det for Jer egen Mund!
Mosset her har bløde Puder
til et paradisisk Blund.
Træt af Salighed at nyde
hist, hvor Nektarstrømme flyde,
Jupiter har vidst at bryde
Jordens Blomst paa Jordens Grund.
»Skal vi bie til den falmer?
skal vi folge den til Jord
under Grædekoners Psalmer
med en Vinter i vort Spor?
Nej, en Daare den, som noler;
plukkes skal den, for vi foler
Frostens Pust, som Haanden køler,
plukkes mens den staar i Flor!«